Lykke, Hjerte & Sjæl Logo
Fosterperioden - foredrag

Foredrag med Henrik Dybvad Larsen

9. oktober 2025 kl. 18 -21 i Volkerts Fabrikker

Fosterperioden – en af de vigtigste perioder i vores liv

Eksklusivt foredrag med psykolog Henrik Dybvad Larsen

Vidste du, at vores personlighed, temperament og helbred formes allerede i fosterstadiet? Ny forskning viser, at de oplevelser, vi har i livmoderen, kan have vidtrækkende konsekvenser for resten af vores liv.


Lykke, Hjerte & Sjæl og Henrik Dybvad Larsen, psykolog med speciale i prænatal og perinatal psykologi, inviterer dig til et dybdegående foredrag om fosterperiodens betydning. Gennem fascinerende indsigt og videnskabelige opdagelser vil du få en ny forståelse af, hvordan livets første måneder påvirker os.


Vi forsøger ofte at forstå os selv ved at se tilbage på barndommen eller senere oplevelser i livet. Men hvad nu hvis en del af forklaringen ligger før fødslen– i den tid, hvor vores nervesystem og grundfølelser blev skabt? Eller måske skal noget af forklaringen findes under fødslen, i selve måden vi kom ud i verden på og måden vi blev modtaget på umiddelbart efter vi forlod livmoderen? Havde vi en vanskelig fødsel, var der komplikationer, der gjorde det nødvendigt at mor og barn blev adskilt for en tid? Eller var der bare en dårlig stemning på fødestuen?


🔹 Hvordan påvirker moderens stress, tanker og følelser barnet i maven?


🔹 Kan måden, vi bliver født på, forme vores måde at være i verden på?


🔹 Hvorfor er det så vigtigt, at kommende forældre trives – for deres barns skyld?


Dette og meget mere dykker Henrik Dybvad Larsen ned i, når han fortæller om fosterlivets psykologi og den dybe betydning, det har for vores udvikling.


Glæd dig til et øjenåbnende foredrag, der kan give dig nye perspektiver på dig selv – og de kommende generationer.


🔹 Dato & tid: 9. oktober 2025 fra kl. 18.00 - 21.00


🔹 Sted: Tobbers, Volkerts Fabrikker, Dalbygade 40G, 6000 Kolding


🔹 Pris: Dkk 275,00 per deltager


🔹 Billetter: Køb din billet.


Sikre dig en plads til dette tankevækkende foredrag og få en dybere indsigt i livets begyndelse!

Henrik Dybvad Larsen - foredrag om  Fosterperionden i KOlding

Henrik Dybvad Larsen, cand.psych med speciale i prænatal og perinatal psykologi.

(billedekilde: Henrik Dybvad Larsens Facebook-profil)

Velkommen til et univers, hvor vi dykker ned i de tidligste stadier af livet og deres betydning for barnets udvikling.

 

Fra det øjeblik, et barn bliver undfanget, begynder dets rejse – en rejse, der formes af sanseindtryk, følelser og oplevelser i livmoderen og under fødslen. Videnskaben viser, at disse tidlige erfaringer kan have en dyb indvirkning på barnets personlighed, helbred og følelsesmæssige trivsel. 

 

  • Hvordan sanser det ufødte barn sine omgivelser?


  • Hvad betyder fostrets og fødslens psykologi?


  • Dit barn sanser og reagerer allerede i livmoderen. 


  • Din følelsesmæssige tilstand påvirker barnets udvikling. 


  • En tryg og kærlig fødsel kan styrke barnets tilknytning og trivsel. 


  • Har det betydning, om vi er skabt i kærlighed – eller som en uventet overraskelse?


Tag evt. en snak med din mor om, hvordan hun havde det, mens hun var gravid med dig, og hvordan din fødsel var. Det kan være, det gør jer nysgerrige på, hvilken betydning det har haft på dig og dit liv, som I sammen kan blive klogere på under foredraget "Fosterperioden – en af de vigtigste perioder i vores liv".


Kom med på en forunderlig rejse ind i fosterlivet, når Henrik Dybvad Larsen dykker ned i fostrets og fødslens psykologi. 

Hvad har andre sagt om Henrik Dybvad Larsens foredrag om fosterperionden

Udtalelserne er fra Henrik Dybvad Larsens Facebook- og Instragram-profiler

Om Henrik Dybvad Larsen

Henrik Dybvad Larsen er født i 1955 og gift med Mette Rahbek.

De har sammen tre voksne børn samt svigerbørn og børnebørn.

Han er uddannet cand.psych. Autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi og supervision af psykoterapi.

Desuden er Henrik uddannet spædbarnsterapeut og småbørnskonsulent, ligesom han har videreuddannet sig indenfor somatisk orienteret psykoterapi og traumebehandling. Senest har han efteruddannet sig i Prænatal Bonding Analyse.


I 2023 kunne han holde 40-års jubilæum som psykolog.

Gennem årene har Henrik beskæftiget mig med børn, unge, voksne og familier indenfor børnepsykiatri, voksenpsykiatri, socialpsykiatri, stofmisbrugsbehandling, kræftbehandling og familie- og børnepsykologi.

Han er tilknyttet dansk institut for spædbarnsterapi som konsulent, tilknyttet som underviser på efteruddannelserne ”Familiedannelse & Perinatalt Mentalt Helbred” og Toftemosegaards småbørnskonsulentuddannelse samt

tilknyttet som konsulent ved Fremtidens Børn.


Kilde: www.henrikdybvadlarsen.dk

Henrik Dybvad Larsen har skrevet bogen "Fosterest og fødslens psykologi.

En lille bog om et stort og vigtigt emne – for alle der har tilbragt tid i en livmoder!

Ny viden tyder på, at meget af det, der karakteriserer os som menneske – vores helbred, intelligens og temperament – har sine rødder i de påvirkninger, vi har været udsat for i fostertilværelsen og under fødslen.


Bogen kan købes under foredraget til specialpris.


Kan du ikke vente med at læse bogen, så kan den købes som e-bog, paperback eller med hardcover omslag på Saxo.dk. 

Vil du vide mere om foredraget om fostrets og fødslens psykologi

Send gerne en mail til Lykke, Hjerte & Sjæl, hvis du har spørgsmål more foredraget med Henrik Dybvad Larsen i Kolding.

Du kan også bruge Messener eller SMS.

 
 
 
 
Privacy policy

OK