Lykke, Hjerte & Sjæl Logo
Fødselsforberedelse

Vær godt forberedt til fødsel og forældreskab

Samtaleforløbet Tryg Gravid

Find styrke i andre kvinders samvær og fortællinger

Har du et ønske om at forberede dig så godt som muligt på rollen som mor, være godt klædt på fødslen og tiden efter dit barn er kommet til verden. Så er samtaleforløbet ”Tryg Gravid” også noget for dig.


For nogle er graviditeten en tid fyldt med glæde og spændt forventning om det nye liv, der spirer i maven. For andre kan graviditeten være en ambivalent og usikker periode. Der sker mange fysiske og mentale forandringer i den krop, du ellers kender så godt, og det kan være udfordrende.


I samtaleforløbet ” Tryg Gravid”, kan du finde styrke i andre kvinders samvær og fortællinger, reflektere over det nye liv, og de forandringer det kommer til at betyde i dit og din partners liv. I ”Tryk Gravid” kan du være dig selv uden at føle dig forkert – uanset om din graviditet er lykkelige omstændigheder eller om du syntes det er en udfordrende tid.


Kære gravide dig, der er masser af power og styrke i at vise sin sårbarhed, at stå ved sig selv, være eftertænksom over din nye morrolle, og at overgive sig til forandringens tid. Uanset dit ståsted i graviditeten, så er du ikke alene.


Du vil blive guidet kærligt gennem forløbet, nærværende og personligt. Vi tager udgangspunkt i forskellige temaer om din graviditet, dit ufødte barn, din egen opvækst, tanker om fødslen, jeres parforhold, og livet som en lille ny familie:


  • Tryg Gravid er et forløb som skaber tryghed for dig gennem din graviditet.
  • Det styrker dig i tilknytningen til dit ufødte barn.
  • Det styrker dig i din rolle som mor.
  • Der vil være afspænding og enkelte yogaøvelser, som er specielt egnet til dig som gravid.
  • Samtale med tanke på refleksion, og at blive klogere på dig selv som datter, mor og partner.
  • Der vil være et fødselsforberedende fokus: Hvordan du tager ejerskab for fødslen, og føler dig forberedt. Du vil herunder blandt andet få kendskab til fødselsmekanismen, smerteteori, udvikle strategier til at kunne bruge veerne optimalt - og kontrollere smerterne samt at fremme det naturlige fødselsforløb.
  • Samtale om fødselsoplevelsen.

Tryg Gravid forløb
Tryg Gravid forløb
Jordemoder Lykke Thomsen
Tryg Gravid forløb
Tryg Gravid forløb
Tryg Gravid foregår i klinikken i Kolding.
Tryg Gravid forløb
Tryg Gravid forløb
Femte gang taler vi om fødslen og fædrene er med.
Tryg Gravid forløb
Tryg Gravid forløb
Efter fødslen mødes vi sidste gang, hvor babyerne er med.

Forløbet er for alle gravide, om det er første gang, eller om du har født før. Om du har en let eller svær graviditet. Jeg anbefaler at du er i minimum 20. uge i din graviditet, når du starter på ”Tryg Gravid” Du kan herefter starte op frem til omkring uge 30, så er forløbet afsluttet senest 3 uger før din termin.


Hvordan foregår samtaleforløbet ”Tryg Gravid”?


  • Vi vil mødes 7 x 2 timer med disse temaer (seks gange inden fødslen og en gang efter):
    1. Din graviditet
    2. Barnet i din mave

    3. Morrollen
    4. Familie på ny
    5. Fødslen - her deltager din partner også.
    6. Det nye liv
    7. Afsluting med babyer foregår efter alle har født. Tidspunkt aftaler vi under forløbet.


  • Vi vil være en lille gruppe med 4 gravide og jordemoder Lykke Vesta Thomsen. Der lægges stor vægt på, at alle kan være med som de er, og "Tryg Gravid" er for både førstegangs- og flergangsfødende. Min erfaring er, at der hurtigt skabes en fortrolighed i gruppen, så alle kan føle sig trygge. Tavshedspligt er en selvfølge.


  • Vi vil starte op med afspænding og enkelte blide yogaøvelser, så du kan komme ”ned i din krop” og styrke tilknytningen til dit barn inden vi begynder på selve samtalerne


  • Samtaleforløbet ”Tryg Gravid” forgår i klinikken på Alpedalsvej i Kolding.


Du skal ikke medbringe noget andet end et åbent sind.

Anmeldelse af Tryk Gravid på Trustpilot
Anmeldelse af Tryk Gravid på Trustpilot

Samtaleforløbet ”Tryg Gravid” med 7 x 2 timer koster 2.500kr.


Der er løbende opstart på nye forløb med "Tryg Gravid" - alle dage er fra kl. 16:00 - 18:00.

Du kan se andre aktuelle opstartsdatoer og tilmelde dig ved at klikke på knappen nedenfor.

Ønsker du at høre mere om "Tryg Gravid", kan du kontakte mig på mail, via Messengerchatten her på siden eller ved at ringe/skrive på 5054 7173.

Da "Tryg Gravid" er fødselsforberedende, giver Sygeforsikringen "danmark" tilskud til hver enkel af de første seks sessioner, hvis du er medlem af ”danmark”. Du kan læse mere om tilskud og betingelser på "danmarks" hjemmeside.


Samtaleforløbet "Tryg Gravid" gennemføres hvis der er mindst tre deltagere, for at kunne skabe den rette dynamik i gruppen.


I tilfælde at aflysning fra min side, kan deltagelsen konverters til almindelig fødselsforberedelse á 2 x 3 timer for par, hvor din partner også kan deltage eller hele beløbet kan tilbagebetales.


Jeg glæder mig så meget til at se dig til et spændende og givtigt forløb!

 

Kærligst Lykke

danmark giver tilskud til fødselsforberedelse

Privat fødselsforberedelse for par i trygge rammer

I løbet af graviditeten, kan I som par komme til fødselsforberedelse hos Lykke, Hjerte & Sjæl i Kolding.

 

Der er tale om et intenst forløb på i alt seks timer fordelt over to sessioner af hver tre timer, hvor vi sammen skal dykke ned i fødeuniverset.

 

Sygeforsikringen ”danmark” giver pt. 600 kr. i tilskud til fødselsforberedelse på hold.

 

At forberede sig på fødslen, er det vigtigste du kan gøre for at få en god fødselsoplevelse, uanset hvilken vej din fødsel kommer til at gå. Til sammenligning er det også de færreste som kan løbe et maraton uden at forberede sig fysisk og mentalt.


I vil, som en del af fødselsforberedelsen, blandt andet få viden og forståelse for smerteteori, hormoner, fødselsmekanismen, fødslens udvikling, strategier, vehåndtering og få viden om det komplicerede fødselsforløb. Der vil være stor fokus på fars rolle og I vil få praktiske øvelser og værktøjer så I, som par eller med fødselshjælper, bliver klædt på til at blive det bedste fødeteam.

 

Vi tager udgangspunkt i, hvor I er hver især - individuelt og som par, og tilpasser forløbet til jeres specifikke ståsted.


Under fødselsforberedelsen kommer vi også ind på tiden lige efter fødslen, herunder barnets signaler og hvordan I bedst kan få gang i amningen, der kan være udfordrende for mange i starten.

 

Der er plads til maksimalt tre par per hold i klinikkens hyggelige lokaler i Kolding, så der er fokus og nærvær under hele forløbet, hvilket giver jer mulighed for rigtig at komme på banen. Så hvis der allerede nu er ting I gerne vil tage op, er I velkomne til at skrive til mig på mail - ellers tager vi selvfølgelig spørgsmål efterhånden som de kommer under selve fødselsforberedelsen.

 

I vil, som en del af fødselsforberedelsen, blandt andet blive undervist i rebozomassage og trykserier, som I vil kunne bruge i graviditeten som afspænding og under fødslen for at fremme det naturlige og ukomplicerede forløb.

 

Er du alenemor og skal have anden person som fødselshjælper, er de meget velkommen til at deltage i fødselsforberedelsen sammen med dig.

 

Det anbefalede tidspunkt vil være omkring uge 30 og frem. Der er hold en gang månedlig.

Jordemoder Lykke Thomsen underviser i fødselsforberedelse
Fødselsforberedelse ved Lykke, Hjerte & Sjæl i Kolding

Jesper og Tina, der har deltaget i fødselsforberedelse, har efterfølgende sendt dette:

 

“Fantastisk dag i rolige rammer uden bagkant!”

 

Tina:  "Lige fra vi kom, følte vi en forståelse og omsorg, hvor der var plads til ALLE spørgsmål, en vigtig og tryg del for os som førstegangsfødende. 

 

De rolige og professionelle rammer, som Lykke skaber i kombination med det personlige fremmøde, gør det let at slappe af og føle sig godt til pas. 

 

Indholdet var fagligt bredt og det var rart med ærlighed i den ukomplicerede såvel som den komplicerede fødsel."

 

Jesper: “Det var dejligt at få konkrete og håndgribelige værktøjer. Der var tid til at øve det flere gange og prøve det på egen krop. 

 

Det gjorde at rollerne i fødslen er på plads og vi har tid til at øve det hjemme. Jeg føler mig godt klædt på, så vi får en bedre fælles oplevelse ved selve fødslen.

 

Tak for en personlig og berigende dag med god forplejning på højt fagligt niveau. De få deltagere gjorde det muligt at få afdækket alles spørgsmål i en fortrolig atmosfære."

 

De bedste hilser, 

Jesper & Tina.

Priser:


Fødselsforberedelse for par på hold med maks. 3 par:


2 sessioner á 3 timer: 2.250 kr. - "danmark" giver tilskud *.


Der er løbende opstart på nye hold med fødselsforberedelse. Med mindre andet er angivet foregår det fra kl. 14:00 - 17:00.


Du kan se aktuelle opstartsdatoer og tilmelde dig ved at klikke på knappen nedenfor.

* Er du medlem af Sygeforsikringen "danmark", kan du få tilskud til fødselsforberedelse, der foregår på hold. Ved bookning oplyses om medlemskab, hvorefter der automatisk indberettes til "danmark" efter hver session. Tilskuddet er pt. samlet 600 kr. Du kan læse mere om tilskud og betingelser på "danmarks" hjemmeside.

Individuel fødselsforberedelse for singlefødende og par.


Ønskes en individuel fødselsforberedelse, kan dette bookes ved at kontakte mig på 5054 7173  Det er 2 sessioner på 3 her timer, der foregår i klinikken i Kolding. Der serveres snacks og drikkevarer under forløbet.


Sygeforsikringen "danmark" yder ikke tilskud til individuel fødselsforberedelse.


2 sessioner á 3 timer: 2.950 kr. 

Det vil generelt være fint ikke at have en skarp bagkant til fødselsforeberedelse, da der er plads til at alle jeres spørgsmål bliver besvaret.


Er er ingen aktuelle hold, der passer dig, eller vil du gerne høre mere om fødselsforberedelse hos Lykke, Hjerte og Sjæl i Kolding, er du meget velkommen til at stille spørgsmål eller forhøre om fremtidige datoer ved at skrive på Messenger eller mail. Du kan også at udfylde formularen nederst på siden.


Fødselsforberedelsen for par foregår i klinikken på Alpedalsvej 107B i de naturskønne omgivelser ved Harteværket i udkanten af Kolding.


Kommer du fra andre byer, for at deltage i fødselsforberedelsen, så ligger klinikken tæt ved motorvejsafkørsel 64 Kolding V - maks 5 minutters kørsel med gratis parking lige ved døren.


Fødselsforberedelse indgår også i en af mine graviditetspakker.

 
 
 
 
 
 
Jordemoder Lykke Thomsen underviser i fødselsforberedelse

Jordemoder Lykke Thomsen underviser i fødselsforberedelse

danmark giver tilskud til fødselsforberedelse
Privacy policy

OK